Når man træner, skal man naturligvis sørge for at have noget energi i depoterne. Hvis du føler dig for sulten, når du går i gang med din træning, vil du typisk være mere træt, og derfor måske ikke give dig helt så meget i øvelserne. På den anden side, skal du også passe på med at spise for meget lige inden træning, da du så vil føle dig tungere.


Mange foretrækker at holde energiniveauet oppe i løbet af eftermiddagen ved at spise lidt frugt (dog ikke de første 14 dage af Fit på 90 dage), gulerødder eller lignende, suppleret med masser af vand. Er batterierne helt flade en dag, når du kommer fra job, så suppler evt. med et meget let (Mellem)måltid/snack, f.eks. et stykke knækbrød med lidt hytteost eller lign., indenfor de sidste timer op til din træning (ikke lige inden). På denne måde opretholdes der energi til træningen, - og man kan derfor vente med den 'store almindelige' aftensmad til efter træningen. 


Det er ikke vores generelle anbefaling, at man absolut skal spise så og så meget protein lige umiddelbart efter en træning. Det er blot vigtigt, at du får et naturligt og afbalanceret indtag af ALLE makro- og mikronæringsstoffer, med andre ord: sund, varieret mad, som selvfølgelig også indeholder proteiner - fordelt fornuftigt hen over dagen. Følg Fit.nu-kosten - så er du godt dækket ind. 


Se også vores online-oversigt over Mellemmåltider/sunde snacks under kost (samt i kostbogen s. 46, for dem der har den):